JULEMARKED PÅ

SØNDERBORG

SLOT

Informationer

Dato

4. – 6. december 2026

Åbningstider:

Fredag d. 4. december : 14.00 – 19.00
Lørdag d. 5. december: 10.00 – 18.00
Søndag d. 6. december: 10.00 – 16.00

Entré Pris v. køb i indgangen

Voksne: 115 kr.
Børn (4 år – 12 år): 30 kr.

Oplev det historiske vingesus til Julemarked i Sønderjylland

Fredag, lørdag & søndag d. 4.-6. december

Når december nærmer sig, og julestemningen spreder sig over hele landet, inviterer CHPevent og Sønderborg Slot dig til et af årets mest traditionsrige julemarkeder i Sønderjylland.
Den 4.-6. december 2026 kan du opleve det stemningsfulde Sønderborg julemarked på det historiske slot, hvor mere end 800 års historie danner rammerne om en uforglemmelig juleoplevelse.
 

Julemarked på Sønderborg Slot

Sønderborg Slot ligger smukt ved Alssund i hjertet af Sønderborg – et sted, hvor historie og jul mødes på fortryllende vis. Når portene åbnes, fyldes slottet og dets omgivelser med over 80 udstillere, som byder på alt fra kunsthåndværk og julepynt til specialiteter, delikatesser og gaveidéer. 

Det særlige ved dette julemarked i Sønderborg er, at hele museet er åbent under arrangementet, så du både kan opleve julens magi og slottets rige historie på én og samme dag. 

Julemarkeder i Danmark – og Sønderborg Slots plads i traditionen

Julemarkeder har i mange år været en fast del af den danske juletradition. Rundt omkring i hele landet finder man små og store markeder, der inviterer til hyggelige stunder med juleindkøb, dufte af gløgg og æbleskiver samt nærvær med familie og venner. For mange danskere er et besøg på et julemarked en oplagt måde at mærke julestemningen brede sig og skabe minder, der varer ved.

Her spiller julemarkedet på Sønderborg Slot en helt særlig rolle. Det er 4. år i træk, at CHPevent og Sønderborg Slot, inviterer gæster indenfor til jul i de historiske rammer. Kombinationen af det hyggelige julemarked, som vi kender det fra de tyske markeder lige syd for grænsen, og den stolte historie, der knytter sig til slottet, er noget helt særligt – en stemning, du kun oplever her.

Med sine unikke rammer, et bredt udvalg af udstillere og aktiviteter for både børn og voksne, er Sønderborg Slot blevet et fast højdepunkt blandt julemarkeder i Danmark – et sted, hvor tradition møder fornyelse, og hvor julens magi lever videre år efter år.

Oplevelser for hele familien

Blandt de over 80 udstillere på slotspladsen, i slotsgården og i slottets historiske sale kan du gå på opdagelse og finde alt, hvad hjertet kan begære af julepynt, dekorationer, delikatesser og julegaveidéer til hele familien. Her er et bredt udvalg af smukt håndlavet brugskunst, glaskunst, julelækkerier og meget mere.

For de yngste gæster er der en hyggelig julestue, hvor museet byder indenfor til en historisk og eventyrlig julestemning med julepynt og juletraditioner fra gamle dage. Her kan børnene lave julepynt i silkepapir, flette julehjerter á la H.C. Andersen og høre fortællinger om gamle julelege. Man kan også møde julemanden og julemor fredag, lørdag og søndag – og Sønderborg Garden bidrager til den festlige atmosfære fredag kl. 17 og igen lørdag kl.11.30.

Trænger du til en lille pause, frister madboderne med alt fra velduftende ringriderpølser til dampende varm gløgg og lune æbleskiver. Slottets hyggelige café byder på kaffe og hjemmebagte sønderjyske kager.

Alle slottets udstillinger er åbne under julemarkedet. Her kan du tage en tur i de mange udstillingsrum og dykke ned i grænselandets fascinerende historie.

Julemarked Sydjylland byder på noget for hele familien, og mange gæster vender tilbage år efter år for at opleve hyggen og historien på ny. 

Kontakt os

Direktør
Claus Haas Petersen
Mobil: (+45) 20 55 02 32
info@chpevent.dk

Projektleder & Eventkoordinator,
Marketing- og SoMe 

Cathrine Wiig
Mobil: (+45) 42 61 50 57
cathrine@chpevent.dk

Projektleder & Sælger
Maj-Britt L. Andersen
Mobil: (+45) 40 13 06 34
maj-britt@chpevent.dk

Projektleder & Sælger
Anette Flindt Dahl
Mobil: (+45)22 80 00 99
anette@chpevent.dk

Om eventet

Find også svar på flere spørgsmål under vores FAQ.

 

  • Datoer og åbningstider: fredag 4. december kl. 14-19, lørdag 5. december kl. 10-18, søndag 6. december kl. 10-16 
  • Priser: Voksne kr. 115,- , Børn (4-12 år) kr. 30,- , Børn under 4 år er gratis 
  • Udstillerliste: Kommer senere 
  • Parkering: Der er parkering på omkringliggende områder 
  • Adresse: Sønderborg Slot, Sønderbro 1, 6400 Sønderborg 
  • Entré: Hele museet er åbent under julemarkedet – entré er inkluderet i billetten
  • Betaling: Det er muligt at hæve kontanter og betale med Dankort ved indgangen. Bemærk, at ikke alle udstillere tager Dankort, så vi anbefaler at medbringe kontanter.
  • Billetter: Din billet er kun gyldig én messedag – uanset om den er købt på forhånd eller ved indgangen. 

Galleri

Gå på opdagelse i stemningen fra tidligere år – se billeder fra vores Julemarkeder i galleriet.